Magaboco podcast 26 ude nu!

by

Hent mp3 filen her

Denne gang om:

100 mennesker hentede vores sidste nye afsnit i løbet af 1 uge! WOW – vi har fået mange nye lyttere. I alt har vi de sidste 7 dage leveret over 220 downloads af magaboco. Sikkert på grund af denne meget fine omtale på macbruger.dk : http://www.macbruger.dk/

TUSIND TAK FOR DET! OG VELKOMMEN TIL DE MANGE NYE LYTTERE!


Tjek lige det her ur engang. endelig en grund til at have det helt rigtige ur på natbordet.
ja – det ser spændende ud og for mig til at tænke på en artikkel jeg læste om det embedded macosx som bruges i iPhone, apple tv og den nye airport extreme. Hvad mon ikke apple kan bygge med det dejlige os? En radio/tv dims til køkkenet? Intelligente speakers.. mulighederne er mange.


Samsung og Google går i tæt samarbejde omkring udvikling af Google apps til mobil telefoner. De vil for fremtiden komme bundlet til visse samsung modeller. http://www.google.com/press/pressrel/samsungandgoogle.html

Endelig… endelig… trådløs strøm… http://www.splashpower.com

Her er fremtidens måde at levere nyheder på! Om forhåbentlig ikke så lang tid vil tv selskaberne få øjnene op og se at tv-aviser er DØDE surt men sandt.. det er underholdning til aften kaffen og baggrunds støj til at putter ungerne i that’s life. Men hvad så? hvad vil der komme som vil kunne erstatte “mine glade 60’er” og tv-a? Mit bud er det her! et rss feed der linker til et videoklip med en overskrift og en super kort opsumering der mangler blot muligheden for at klikke et par nyheder af og trykke play!En sådan løsning ville også kunne bruges på set-top boxe og meget andet! Hvad er jeres bud?

LogMeIn – genial fjernstyring på mange forskellige måder

Bo er blevet tildelt én credit, så han kan invitere en person indenfor i TVP. Hvis der er nogen af lytterne der gerne vil være betatester, kan han/hun skrive en mail til os. Hvis der er flere end én der efterspørger det, vil en begrundelse i mailen give udslaget for hvem jeg vil give kreditten til.

Den ny medielov TVINGER DR til at bruge åbne standarder … I Harddisken hører vi om at DR forventer at være klar 1. maj med blandt andet h264 understøttelse til mac og linux brugere. Med hvad sker der egentlig bag de tykke mure ude hos DR?


Mens vi venter på AppleTV .. så er det en god ide at gøre klar ved at rippe ens DVD’er i det helt rigtige h264 low kompleks format. Der er vanskeligt at gøre … der findes faktisk kun et program til at gøre det med: HandBrake i en særlig bruger modificeret udgave som ikke er direkte tilgængelig på nettet. Magaboco har compileret det så DU kan rippe dine DVD’er og være klar til AppleTV. Vi lægger programmet ud på hjemmesiden. NB: Husk at sætte rigtige poster-foto på filen du ripper. Gøres inde i iTunes. ripfilm.png

Vi har kontakt til Rocketboom … og skal forsøge at lave et indslag til dem. Men hvad skal det handle om? Har lytterne nogen gode forslag? Send dit forslag ind til os.


Hot
Windows Home Server (indtil andet er bevist, syntes jeg den ser hot ud) – det er efterhånden længe siden M$ har vist mig noget der ser fedt ud..

Handbrake 0.7.1a5
Den ny medielov TVINGER DR til at bruge åbne standarder … SÅDAN!! Godt gået!
MacWorld
Personificerede RSS feeds
Nokia podcast klient.
Not
Windows home server … det er en forkert backup løsning…
CES …. gab gab
Manglende podcastklienter på mobilen.
DR Harddisken review af iPhone: Citat “Iphone skuffer. Der er massere af mobiltelefoner som kan det samme” (ok – så har man INTET fattet hvis man kan komme med den udtalelse!)

37 kommentarer to “Magaboco podcast 26 ude nu!”

  1. Michael Olsen Says:

    Der mangler igen igen (x 20) link til mp3 filen i blog posten🙂

  2. Michael Olsen Says:

    Ang: AppleTV
    En ting er at de ikke åbner op for muligheden for at spille divx. Det er der sikkert mange grunde til, bla. at det bestemt ikke understøtter deres forretning med filmsalg via iTunes, og samtidigt ville det også spænde ben for nogle af de aftaler de prøver at indgå med de store filmselskaber.

    Men det ville da være rart hvis de åbnede deres interface op, så man kunne få integration fra AppleTv til fx. Flickr, 23HQ, YouTube mm. osv.

  3. mskoua Says:

    Hej Mio. Mener du link til mp3 filen så man bare kan højre klikke og sige gem på skrivebord? Vi vil jo gerne have statistik på brugen af vores filer – så jeg skal lige finde ud af hvordan det kan lade sig gøre.

  4. Michael Olsen Says:

    Ja, lige præcis. Kan let forestille mig at der er en del brugere som har svært ved at finde frem til den, og måske nogen som aldrig finder den.

    Jeg forstår godt at du vil have statistik. I har vist Google Analytics på jeres wordpress side kan jeg se, så kan du gøre sådan:
    http://www.google.com/support/analytics/bin/answer.py?answer=27242

  5. Michael Olsen Says:

    Der findes masser af eksempler på personificeret rss feeds. Et eksempel er for eksempel password beskyttet rss feed fra din private gmail konto.

    Men ingen tvivl om der sker væsentlige udviklinger omkring det her. Man kunne for eksempel forestille sig at man lavede en søgning på boligsiden.dk og på søgeresultatsiden var der et link til et rss feed som holder dig opdateret med nye posts inden for de søgekriterier du havde stillet op.

  6. mskoua Says:

    Nu har jeg lavet et link ude i vores blogroll som giver dig en side hvor man kan vælge imellem samtlige afsnit med direkte downloads (samtidig med at du tæller en op i vores statistik.) Jeg har også lavet en “download vores mp3 her i posten fra dette afstnit.”

    Så må du sgu bookmarke den.

    Hilsen Magnus

  7. Michael Olsen Says:

    Hehe🙂 Det er nu ikke fordi jeg kan finde den, men mere for at hjælpe jeres nye lyttere.

  8. mskoua Says:

    AppleTV med integration til andre videoleverandører kan jo sådan set godt lade sig gøre såfremt andre leverer video via RSS feeds (videopodcasts). Formatet for videoen skal blot være:

    H.264 640 by 480, 30 fps, LC version of Baseline Profile; 320 by 240, 30 fps, Baseline profile up to Level 1.3; 1280 by 720, 24 fps, Progressive Main Profile. MPEG-4: 640 by 480, 30 fps, Simple Profile

    ok – ikke specielt mange videoformater – men da i det mindste åbne formater så alle kan være med …. hvis de altså vil🙂

  9. Karin Høgh Says:

    Okey okey, så får I lige et link et et tv med rss-feeds

    http://www.niallkennedy.com/blog/archives/2007/01/sony-hdtv-rss.html

    Og det er fra Sony!

  10. mskoua Says:

    Sindsygt! Eller jeg mener: Det er jo fantastisk! Viser netop fordelen ved RSS som distributionsform – alle kan finde ud af at integrere dertil. Alligevel snakker alle de store mediehuse mest om streaming med mærkeligt lukkede løsninger som kun kan ses på en bestemt hjemmeside. DR siger endda at podcast + videopodcast er stagneret. Men tal på udviklingen har jeg dog ikke set længe.

  11. Jan Lund Thomsen Says:

    Når i siger at .Mac koster “et par hundrede om året” er det lettere underdrevet. Prøv med 799 kr pr år.

    Det kan også sagtens lade sig gøre at få personalificerede RSS feeds. F.eks. kan man abonnere på de bookmarks andre deler med en via del.icio.us. Eller få et feed med alle danske blogposts der nævner Magaboco (http://blogbot.dk/io/rss.php?soeg=magaboco), osv., osv. Og vil man selv i gang med at implementere personlige feeds på sit site er det heller ikke noget der kræver programmørernes store kørekort.🙂

  12. mskoua Says:

    ja idisk sammenligningen er ikke god når man ser på prisen … det når vi vist også lige at nævne i podcasten. Men check det her: http://www.serverpronto.com/ – der får du altså en hel server inkl 40 gb harddisk + debian + 200gb trafik om måneden for 29.96 dollar. Jeg har selv 2 og har haft dem i ca 2 år. Der er sgu massere af plads og med et debian OS kan man jo næsten lave hvad som helst.

    Hvis jeg var TV-station ville jeg kigge meget nøje på personaliseret RSS feeds. Tænk på f.eks. en abonnements ordning. Du får 5 afsnit af Matador for XX kr. Vi ved at det kun er dig som henter dem fordi vi giver dig det her helt unikke RSS feed hvor vi kan overvåge at udsendelsen kun bliver hentet af dig og maksimalt et bestemt antal gange. RSS feed som tilpasser sig den klient som forsøger at hente… kommer du fra en Nokia telefon får du en 3gp fil .. kommer du fra iTunes får du en h264. Mulighederne er mange og er SLET ikke udnyttet endnu.

    Der er et stort potiential der for nogen som er lidt hurtige.

  13. Jan Lund Thomsen Says:

    Og så lige et par generelle kommentarer:

    1) Smid et direkte link til MP3 filen i hver blogpost så folk der ikke subscriber i en podcast aggregator (af den ene eller den anden grund) også kan finde jeres udsendelser. Den der med at lægge et link under blogrollen holder heller ikke – for den ser man ikke hvis man subscriber på jeres blogfeed.

    2) Og så er der kommet rigtige shownotes. Med links og alting. Det har jeg savnet, så mange tak for det. Desværre kan jeg se at i også er blevet inficeret af “Snap Preview Anywhere”. Som om der ikke er nok af reklamer og andre irriterende in-your-face ting andre steder på nettet – nu skal man så også belemres med pop-up vinduer hvis man uforvarende lader musepointeren hvile over et link her på sitet.

  14. mskoua Says:

    Og den der snap-fis … det ikke noget vi har bedt om. Det er vist bare blevet en del af WordPress. Jeg kigger lidt på om man kan slå det fra nogensteder. Hvis du ved hvor – så skriv en comment.

  15. Karin Høgh Says:

    Den der snap-dims er ikke standard i WordPresss – det er en plug in til WordPress, som jeg selv prøver af på http://podblog.dk og jeg ved godt, at Jan hader den🙂 Men den skulle alligevel testes, og endnu er jeg ikke blevet træt af den – den er sgu meget sjov, så længe det ikke er reklamer, der gør sådan.

    Ja, tak også fra mig for shownotes – nu er de snart for lange😉

  16. Jacob Says:

    Hej Jan,

    Jeg er dig helt enig F**K hvor er de irriterende de der snap ting. Så jeg har hermed på magabocos vejene slået det fra. Velkommen til den gamle version af magaboco.dk😉 Nu uden irriterende ting der kan flyve.

    Jacob

  17. Mads Jensen Says:

    Der er lige to ting i Jeres seneste podcast jeg gerne vil kommentere…

    Apple TV – kan I ikke godt forklare mig “whats the big deal” – den kan sgu da ikke noget som en media extender fra M$ ikke har kunnet i 1½ år (Xbox 360) – ja den kan nærmest ikke halvdelen, på min Xbox 360 kan jeg også streame divx og hvad har vi… Så hvad er det fantastiske ved Apple TV, udover den kommer fra Apple?? Det er cool nok I er forgabte Apple fans, men “look outside the box” – bare engang imellem.

    “Man skal bare lige re-encode sine film for at se dem på Apple TV” – helt ærligt folks, hvor langt ude er det? Sjovt at Apple kan køre vildere og vildere DRM ræs og så snart det er dem der gør det, så skal jeg love for deres fans retter sig efter dem. Der findes sgu mange “gratis” film derude som er encoded med divx og som man kvit og frit kan hente. Det er ikke kun pirat film der bliver encoded som divx.

    Og med hensyn til MS Home server, så kan backup funktionen faktisk noget som remote backup ikke kan, og derfor kan de to ikke sammenlignes. Home server tager nærmest et image af din windows. Og har du flere windows koblet på samme home server tager den kun backup af de filer der er “forskellige”, dvs alle de DLL filder der ligger i XP bliver kun backup’et et sted.

    Når så din maskine står af, ja så er det bare at restore fra din home server. Og I har ret, det giver ikke mulighed for at få din backup ud af huset, men det her er nærmere en “system” backup, og det er de færreste der smider deres 40gb disk over nettet en gang i ugen.

    Derudover kan du jo bruge din home server som endnu en media extender ved at smide alverdens media på den, som du så igen kan streame fra din Xbox.

    Igen, jeg er ikke på den måde fortaler for M$ – jeg synes bare jeres vinkel og research halter lidt engang imellem og at I måske bliver lidt forblændet hver gang Jobs åbner munden.

  18. mskoua Says:

    Hej Mads og tak for din kommentar. Det blærede ved AppleTV er i mine øjne at det er en simple boks gør det muligt at vise videopodcast mv. på din tv-skærm på en let og elegant måde. Det er der også andre løsninger der gør og det kan da snildt være at en af de løsninger passer bedre til dig eller andre. Xbox360 – som jeg selv ejer – ønsker jeg ikke at bruge som medieextender. Den larmer ganske enkelt for meget til det formål.

    Så vidt jeg har hørt kan homeserver ikke sluttes direkte til TV’et. Den er så vidt jeg forstår bare lagringsplads. Du kan kun få indhold fra HomeServer til TV’et via et eller andet 3. produkt – f.eks. Xobx360. I mine øjne er den derfor ikke et substitut til appleTv eller andre medieExtenders.

    Som sagt ville jeg have syntes at HomeServer havde været smart – om den bare havde ligget ude på ‘WindowsLive’ eller andet sted ude fra hjemmet. Det forekommer mig knapt så sikkert at gemme data hjemme. Det minder lidt om at putte pengene i madrassen i stedet for i banken..

    Så kan man tale om at danskerne generelt ikke har hurtige nok forbindelser til at kunne overføre alle disse data til eksternt sted … det kan der måske være noget om lige nu … men forbindelserne fordobles jo år efter år og så mange data ændringer skal der vel heller ikke overføres for at have en fuld backup.

    Jeg bryder mig ikke om Apples eller nogen andres DRM – det synes jeg ikke vi giver udtryk for. Vi glæder os bare til AppleTV kommer og foreslå lidt ripningsaktivitet indtil da.

    Hilsen Magnus

  19. boco Says:

    Hej Mads.
    Tak fordi du kommer med dine kommentarer. Jeg er, som du nok også kunne høre, helt enig med dig i dine kommentarer.
    Det er ikke realistisk at gemme systembackup, streame sine private ting, i det hele taget (for nogen) gemme private ting på internettet.

    Så tak for dit mere objektive syn på tingene, vi kunne godt bruge dig i vores show engang imellem, så de to forgabte apple-nørder kunne få en smule modspil. Jeg er lidt i undertal engang imellem.

    Og du har også lidt ret i din kritik af appleTV’en.. Jeg havde håbet på, at det var muligt at vælge præcis det format, den opløsning, den kilde du havde brug for og så streame det hele fra dit hjem. Så kunne man have alt sit kildemedie et sted og måske bare have en lille applikation kørende på enten en apple pc eller en windows pc.
    Og ja, det er i den grad imod apple’s forhold til medieproducenterne.. men man havde lov at håbe..
    xbox360 er noget bras som medieextender.. det skal være smukt, lydløst og enkelt hvis det skal ind i min stue (det er appleTV)

  20. Mads Jensen Says:

    Hej Igen gutter…

    Nåeee ja ok, I kan have ret i at 360 larmer for meget til at få plads på “tv-hylden” – de skulle i øvrigt komme med en ny model i 2007 som ikke larmer og som har større harddisk. Smuk?? jae jeg ved sgu ikke, er der rigtig nogen game konsoller der ligefrem er smukke? Skal vi tale om smukke devices, så er min dvd afspiller sgu heller ikke for smuk…

    Nu tror jeg så til gengæld, at der ville komme et marked for “mediaextendere” beregnet til netop at kæde sammen mellem Home serveren, Internettet, media center mv. Det er sgu da TV on demand, du kan streame dine DIVX ting fra homeserveren, se sputnik eller dine egne optagelser fra mediacentret og du kan surfe på nettet. Check evt :

    http://www.engadget.com/photos/vista-media-center-extender-hands-on/

    Ovenstående er altså noget producenter verden over kan lave deres egen design boxe til – så mon ikke der kommer noget “nogen lunde smukt” på markedet. For at “please” jer håber jeg der kommer en hvid højpoleret plastik udgave🙂

    Anyways, tak for en stadig underholdende podcast – det må jo være en succes når man ligefrem har lyst til at kommentere🙂

  21. Mads Jensen Says:

    P.S. I snakkede engang om “The venice project” Aka. joost… Kiggede lige på deres hjemmeside…. De har et screendump fra da de gik live med Joost… Se lige :

    Det er sgu da MAC – gad vide hvorfor de ikke frigiver joost til mac når de selv bruger dem…. Weird stuff.

    Mine invites til beta testen er underligt nok forsvundet, men hvis der skulle være nogen der er interesserede så giver jeg den/dem gerne væk! (Når de kommer igen that is)

  22. Oliver Nielsen Says:

    Hej Boco’er;-)

    Jeg kendte nu godt jeres podcast i forvejen – men har I tjekket vores:

    http://www.macstart.dk
    &
    http://www.macstart.dk/podcast

    Vi, Janne og Oliver, laver også en podcast for mac-brugere. Vi forsøger så vidt muligt at rette den mod “folk som gerne vil have mere ud af deres mac” – så vi taler om aktuelle nyheder, byder på tips og tricks, anbefaler programmer, og kører features på f.eks. tegneprogrammer til mac, hvilket man kan høre i næstkommende podcast, hvor Janne har testet programmerne; Intaglio, LineForm, ZeusDraw, og holdt dem op mod mastodonten Illustrator.

    Folk kan også skrive til os med spørgsmål hvis de har brug for hjælp med deres mac-liv;-)

    Selve sitet Macstart.dk ligner pt mest en blog, men det vil der blive lavet om på snart, for meningen er mere at lave en slags online magasin, med tips og tricks, anbefalelsesværdige programmer, til de folk som ikke gider nørde, og har købt mac for at slippe for at nørde;-)

    Vh Janne og Oliver, Macstart.dk

  23. mskoua Says:

    ja – den kender jeg godt. Jeg har hørt jeres podcast et par gange. Det er ret god lyd I kan lave – men jeg kan forstå at der også er en masse radio erfaring at trække på.

    Hvis ikke I allerede er en del af danske podcast gruppen, så besøg http://www.podblog.dk og tag en snak med Karin Høgh som har gjort den bemærkelsværdige indsats at samle næsten alle danske podcastere i et forum.

    Hilsen Magnus

  24. Jan Lund Thomsen Says:

    Ikke fordi jeg ikke under Karin æren – men dkpodcasters mailinglisten var faktisk slet ikke hendes ide. Den er foreslået og oprettet af undertegnede, og Karin styrer hvem der bliver lukket indenfor i varmen.

    Tilbage i marts holdt Karin og jeg en lille podcasting pow-wow over et par krus øl, og da jeg savnede en mailing-liste for dansk podcasting var det at jeg spurgte hvorfor pokker der ikke var en af slagsen. Det havde vi så rådet bod på et par dage efter.

    The rest is, as they say, history…🙂

  25. Peter Hansen Says:

    Tak for den modificerede version af Handbrake, det er et super program.

    Jeg kunne godt tænke mig at kigge på den modificerede kildekode, så jeg ville være taknemmelig hvis I gør den tilgængelig også.

  26. Karin Høgh Says:

    Hej Jan, er det virkelig snart et år siden, at vi mashede up over en øl og du gik hjem og startede gruppen – har vi en dato, så må det da markeres – husker den ikke selv.

    Ja, det er mig, der sidder ved slusen, og jeg har lukket Oliver og Janne ind allerede.

    Så Mac er godt repræsenteret🙂

  27. mskoua Says:

    Hej Peter

    Jeg kan ikke helt finde stedet igen … det er vist blevet rykket. Men jeg har fundet den her blog som måske kan lede dig til koden.

    http://handbrake.dynalias.com/blog/

    Hilsen Magnus

  28. mskoua Says:

    Jammen så vil jeg gerne rette den lille misforståelse og hermed skrive: “….tag en snak med Karin Høgh og Jan Lund Thomsen som har gjort den bemærkelsværdige indsats at samle næsten alle danske podcastere i et forum.”

    Mvh, Magnus

  29. Peter Hansen Says:

    Hej Magnus

    Jeg kan heller ikke finde koden på den blog du linker til. Ud fra det de skriver lyder det som om de har trukket deres version 0.7.2 tilbage pga. bugs.

    Det lød som om du havde kompileret programmet, så muligvis har du stadig koden på din maskine? Eller måske ved du hvilken revision det var så jeg selv kan trække det ud fra deres subversion server.

    Det forpligter jo lidt at distribuere et GPL’et program, så det er en god ide at gemme den tilhørende kode🙂

  30. mskoua Says:

    Ja – revisionen kender jeg godt. Den er: Handbrake 0.7.1a5. Ja – jeg har selv compileret det – men det er noget tid siden. Det var i starten af januar. Jeg har slettet koden (og hele Xcode) da jeg manglede plads på min maskine. Jeg fandt oprindelig coden efter at have læst en historie på digg. Der var selve sitet neden på grund af ‘digg-effekt’. Et par dage senere og ved at kigge i diverse brugerforums fandt jeg ud af at versionen som kunne ipod hed 0.7.1a5. Ved at søge på Google på ‘Handbrake 0.7.1a5’ fandt jeg deres CVS og checkede koden ud og compilede den. Senere har jeg så slette xcode og coden. Når jeg søger på google nu på ‘Handbrake 0.7.1a5’ så giver den ikke rigtig nogen hits – og jeg synes heller ikke at jeg kan finde de brugerforum hvor jeg fandt links til CVS oprindeligt. Det eneste jeg har fundet er den oprindelige digg historie: http://digg.com/apple/Handbrake_now_supports_H_264_at_640x480_for_iPod

    Håber det er en hjælp. Hilsen Magnus

  31. mskoua Says:

    Måske er det det her:

    http://handbrake.dynalias.com/trac/browser

  32. mskoua Says:

    eller også er det sourcekoden her_:

    Intel Build .0.7.1a (SVN revision 92:latest)
    http://rapidshare.com/files/10431016/HandBrake_.71b5_92_.zip.html

    PPC Build 0.7.1a (SVN Revision 92:latest)
    http://rapidshare.com/files/10440671/HandBrake_0.7.1a5__92_.zip.html

    man skal indtaste en kode for at downloade – man kan godt gøre det gratis selvom det er igennem det der hæslige Rapidshare….

  33. Peter Hansen Says:

    Hej Magnus

    Jeg fandt koden, takker.

  34. Peter Hansen Says:

    Nu hvor der efterhånden kommer en del kommentarer pr. afsnit så kunne følgende wordpress plugin måske være interessant at kigge på:

    http://meidell.dk/archives/2004/09/04/nested-comments/

    Når kommentarerne bliver sorteret i tråde er det lidt nemmere at læse.

  35. Jacob Says:

    Hej Peter,

    Da vi ikke selv hoster vores wordpress har vi desværre heller ikke mulighed for at bruge alle de sjove plugins der findes rundt omkring. Men du har helt ret det er jo over vildt at der bliver kommenteret så meget på en amatør podcast på dansk! Vi håber i hænger ved og bliver ved med at hjælpe os til at lave et bedre program hver gang.

  36. Jan Lund Thomsen Says:

    @Magnus: Alt forladt.🙂

    @Karin: Det var den 26. maj 2006. Jeg oprettede gruppen senere samme dag.

  37. Jan Lund Thomsen Says:

    Hvis man ligesom undertegnede er seriøst træt af “Snap Preview Anywhere” på andre sites kan man med fordel skrue Adblock Plus (https://addons.mozilla.org/firefox/1865/) i sin Firefox og blokere http://spa.snap.com/snap_preview_anywhere.js*

    Vupti! Et styks langt tørere og sikrere webbrowsing-oplevelse. =)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: